OIOUBL 3.0 er aflyst. Det betyder ikke at I kan slappe af

• Erhvervsstyrelsen aflyste OIOUBL 3.0 den 14. januar 2026. OIOUBL 2.1 kører videre, indtil et nyt format tager over.

• Det nye format bliver Nemhandel BIS 4: den europæiske Peppol BIS 4 med et dansk lag oven på. Skiftet starter med fakturaen.

• Valideringen af OIOUBL 2.1 blev strammet i maj. Det er det eneste punkt her der har konsekvenser i dag.

• Business Central kan i forvejen sende både OIOUBL og Peppol BIS 3.0. Opgaven lige nu er stamdata, ikke systemet.

OIOUBL 3.0 skulle bringe det danske format på linje med den europæiske norm EN 16931. Problemet var at den nye version ikke var bagudkompatibel, så alle der sender eller modtager en faktura skulle bygge om. Og de skulle gøre det igen få år senere, når Peppol alligevel blev vejen frem. EU's ViDA-regler gør e-faktura efter EN 16931 til et krav ved handel over grænserne fra 1. juli 2030, så retningen var kendt.

Erhvervsstyrelsen sendte strategien i høring den 11. marts 2026 og lukkede den igen den 27. marts. Der kom 12 høringssvar, og notatet blev offentliggjort den 27. maj. Konklusionen var at de fleste aktører bakker op om ét fælles format baseret på Peppol BIS 4, og at overgangen fra OIOUBL fastholdes.

Så én ombygning er sparet. Det er værd at glæde sig over.

Det første der forvirrer, er at de tre ord ikke er samme slags ting. NemHandel er infrastrukturen, altså vejen dokumentet kører ad. OIOUBL og Peppol BIS er formater, altså måder at pakke fakturaen på som data, så modtagerens system kan læse den uden mennesker imellem. Begge formater kan sendes gennem NemHandel. OIOUBL er dansk, Peppol er europæisk. Hvordan NemHandel virker i praksis, har vi skrevet om i NemHandel og OIOUBL: Hvordan sender man elektronisk faktura korrekt?

OIOUBL afløste OIOXML i 2007 og bygger på den internationale UBL-standard. Det kom, fordi staten ville kunne modtage fakturaer elektronisk, og skal I sende faktura til det offentlige i dag, er OIOUBL stadig formatet. Formatet rummer mange felter og kontrollerer dem hårdt, og til gengæld kan modtageren automatisere det meste, helt ned til betaling via NemKonto.

Peppol BIS er gået den modsatte vej. Det koncentrerer sig om de felter den europæiske norm kræver, netop for at kunne fungere mellem lande med vidt forskellige traditioner. Enklere, men typisk med mindre automatisering hos modtageren.

Baggrunden for den slags dataudveksling har vi i Hvad er EDI, og hvorfor er det vigtigt for din virksomhed?

Kravbekendtgørelsen til bogføringsloven, BEK nr. 97 af 26. januar 2023, kræver i bilag 2 at et digitalt standard bogføringssystem kan sende og modtage både fakturaer og kreditnotaer i OIOUBL og i Peppol BIS. Pligten ligger hos leverandøren af systemet, og derfor er begge formater bygget ind i Business Central. To formater betyder til gengæld dobbelt vedligehold hos alle der bygger og driver systemerne, og det er den egentlige grund til at Danmark nu vælger ét.

Oven i det kom en stramning i år: Erhvervsstyrelsen skærpede valideringen af OIOUBL 2.1, og de nye regler trådte i kraft den 18. maj 2026. Dem gennemgår vi lige nedenfor, for det er den del der har konsekvenser i dag.

Tilbage står spørgsmålet om hvorfor Danmark ikke bare skifter til Peppol med det samme. Problemet er at den nuværende Peppol BIS 3 ikke kan bære de danske behov, for eksempel betaling via NemKonto. Det kan den kommende BIS 4. Den er bygget så lande kan lægge egne felter oven på den fælles kerne, uden at miste udvekslingen med udlandet. Det er dét Nemhandel BIS 4 er: Peppol BIS 4 plus et dansk lag.

OIOUBL 2.1 er stadig det format jeres kunder og myndighederne modtager. Sådan bliver det i flere år endnu, og imens skærper Erhvervsstyrelsen valideringen.

Erhvervsstyrelsen frigav OIOUBL 2.1 schematron 1.17.1 den 19. februar 2026. Implementeringsdatoen blev flyttet, fordi den oprindelige faldt fredagen efter Kristi himmelfartsdag, og reglerne trådte derfor i kraft mandag den 18. maj 2026 kl. 12.00. To regler er værd at kende:

• F-LIB404, momskoder skal stemme hele vejen. Momskoden på hver linje, og på rabatter og gebyrer, skal matche momsopsummeringen nederst på fakturaen. Da Erhvervsstyrelsen testede reglen på forhåndsversionen 1.17.0.RC, faldt omkring 5 procent af de testede dokumenter på den stramning.

• F-LIB403, alle beløb skal have valutakode. Før gjaldt det linjebeløbene. Nu gælder det alle beløbsfelter.

Den første af de to regler er grunden til at vi oftere taler om moms end om XML, når en faktura bliver afvist. Er momsbogføringsopsætningen ikke bygget struktureret, kan en linje ende med en momskode uden modsvarighed i opsummeringen. Så falder hele dokumentet.

Vi har en gennemgang af hvordan den opsætning bør se ud i Guide til struktureret momsopsætning i Business Central. Har I delvis fradragsret, hører Opsætning af delvis momsfradragsret i Business Central med.

En faktura der ikke består valideringen bliver afvist. Afvisningen kommer tilbage gennem NemHandel som en teknisk fejlrespons, og det er værd at vide hvordan.

Den kommer som en status på e-dokumentet i Business Central. Kører I E-Documents, står afvisningen på dokumentet sammen med fejlmeddelelsen fra jeres access point, og fejlresponsen peger typisk direkte på regelnavnet, altså for eksempel F-LIB404. Det er faktisk den nemme del, når man først har åbnet listen.

Den svære del er at nogen skal se efter. Har I ikke en fast rutine for at se på afviste e-dokumenter, går der uger før nogen opdager det. Indtil da tror I selv at fakturaen er sendt. Det er den type fejl vi finder gennem vores support på Business Central.

Peppol-siden står heller ikke stille. Den 3. august 2026 frigav Erhvervsstyrelsen version 1.17.0 af den danske CIUS-pakke og version 1.2.14 af den danske Peppol BIS3-Other-pakke, til implementering den 17. august 2026. Sender I allerede Peppol ved siden af OIOUBL, gælder de pakker jer.

Selv mens det store formatskifte ligger flere år ude i fremtiden, kommer der stramninger til begge formater flere gange om året. Det er derfor formatunderstøttelse ikke er noget man løser én gang.

Valideringsreglerne rammer stamdata, ikke selve Business Central. Det er de her fire steder I skal tjekke:

• Et debitorkort uden GLN-nummer. Uden et GLN-nummer på fakturaen kan modtageren ikke slås op i NemHandelsregisteret.

• En betalingsbetingelse uden OIOXML-kode.

• En momsbogføringsgruppe der er sat op forkert, så momskoden på linjen ikke matcher opsummeringen.

• Et manglende GLN i virksomhedsopsætningen. Så sendes alt med jeres CVR-nummer som afsender-id, og det bliver først opdaget når en modtager siger fra.

Den gode nyhed ved den slags fejl er at de er hurtige at rette. Den dårlige er at ingen finder dem, før en faktura er blevet afvist.

Det er en ting mange bliver overraskede over. Business Central danner fakturaen, men afsendelsen sker gennem et certificeret adgangspunkt, som I skal have en aftale med. Et Peppol access point i Danmark er en leverandør der er godkendt til at sende og modtage i netværket, og der er flere at vælge imellem. Når en faktura ikke kommer frem, ligger svaret lige så ofte hos access point'et som hos ERP-systemet.

Den slags afhængigheder ud af systemet er hele emnet på vores side om integrationer. Pointen er den samme dér: en forbindelse er først færdig når man kan se hvad der gik igennem den.

Det afgør hvad I skal bruge tiden på, og der findes to af dem.

Den klassiske OIOUBL-udvidelse. Det er en OIOUBL extension til Business Central, den oprindelige løsning, hvor Business Central danner en XML-fil pr. bogført faktura, kreditnota eller rykker, og hvor debitorkortet skal have GLN-nummer, kontokode og OIOUBL-profil. Den virker, men den bygger ikke på Microsofts nye E-Documents-ramme.

E-Documents med certificeret access point. Det er den opsætning Microsoft anbefaler, og den vi sætter op for nye kunder. Den kræver fire apps fra Microsoft. De hedder E-Document Core, E-Documents Connector with External Endpoints, OIOUBL og E-Document format for OIOUBL, og navnene står på engelsk i AppSource.

Ved I ikke hvilken af de to I kører, kan I se det på om der findes E-Document Services i jeres opsætning. Findes de ikke, kører I den klassiske udvidelse.

Erhvervsstyrelsens dokumentstrategi lægger skiftet i 2028 og 2029, og et udkast skal i kommentering året før. Men høringssvarene viser at indfasningen er det mest omstridte punkt. Flere svar mener at seks måneders indfasning er for kort, og der er usikkerhed om hvor mange danske særkrav der ender i formatet. Det er netop antallet af særkrav der afgør hvad skiftet kommer til at koste jer, og det tal findes ikke endnu.

Erhvervsstyrelsen skriver selv at planen afhænger af at EN 16931 og Peppol BIS 4 bliver færdige først. Så regn med at datoerne kan flytte sig. Det har de gjort før i den her sag.

Der er noget vi ikke kan svare på i dag, og vi siger det hellere end at gætte:

• Hvor mange danske særkrav Nemhandel BIS 4 ender med. Én udvidelse bliver efter planen obligatorisk, men indholdet er ikke fastlagt, og det var netop det høringssvarene efterlyste.

• Hvad skiftet kommer til at koste en almindelig Business Central-kunde. Det afhænger af særkravene og af hvor meget jeres access point tager af arbejdet.

• Hvornår de øvrige OIOUBL-dokumenter følger efter. Skiftet gælder i første omgang fakturaprocessen. Ordrer og de andre dokumenttyper kommer senere, og der er ikke sat dato på.

Der er ikke noget at implementere endnu, for Nemhandel BIS 4 findes ikke. Men det her koster mindre at ordne i dag end i 2028:

• Find ud af hvilken opsætning I kører. Er det den klassiske udvidelse, så læg flytningen til E-Documents ind som en opgave for sig.

• Ryd op i stamdata. GLN, CVR og momsopsætningen skal være rigtige i dag, uanset hvad formatet hedder om fem år. Har I ikke et overblik, er det præcis det Få overblik er til for.

• Slå Peppol BIS 3 til i Business Central ved siden af OIOUBL, især hvis I har kunder i andre EU-lande. Så kender I flowet, før det bliver et krav.

• Spørg jeres access point hvornår de er klar, og få det på skrift. De skal være klar før jer.

• Hold Business Central opdateret. Formatunderstøttelsen kommer gennem Microsofts opdateringer. Er opdateringer noget I plejer at udskyde, er det den vane der skal laves om, og det er hele idéen bag Keep Current.

Og når I tester, så test mod jeres access point og ikke kun internt. Har I mange fakturaflows, hører testen hjemme i automatiseret test.