B2B-WEBSHOP
En B2C-shop svarer på hvad varen koster. En B2B-shop skal svare på hvad den koster for jer, og det er et helt andet spørgsmål.
Kort fortalt
Prisen i en B2B-shop afhænger af hvem der kigger. Den kan komme fra en aftale, fra en mængde eller fra en kampagne, og den kan være forskellig for to kunder der ser på den samme vare.
Kreditgrænsen afgør om der overhovedet må bestilles. Det er ikke en oplysning en webshop kan gætte, og den ændrer sig i løbet af dagen.
Den funktion B2B-kunder bruger mest, er ikke søgefeltet. Det er listen over hvad de købte sidst.
Alle fire ting bor i økonomisystemet. Spørgsmålet er derfor ikke hvor de kommer fra, men hvor friske de er når kunden ser dem.
Prisen er ikke én pris
I en B2C-shop står prisen på varen. I en B2B-shop står den mellem varen og kunden, og der kan ligge flere lag oven i hinanden: en generel prisgruppe, en aftale der er forhandlet for netop denne kunde, en mængderabat der først slår ind ved et antal, og en kampagne der gælder i tre uger.
Business Central kan finde ud af det. Det er dét prisopsætningen er til for. Problemet opstår når en webshop skal svare på det samme spørgsmål med sin egen kopi af priserne, for så skal hele den logik bygges en gang til et andet sted.
Og den skal holdes ved lige. Det er sjældent den første opsætning der knækker. Det er den ændring nogen laver i Business Central et halvt år senere, og som ikke nåede over i shoppen.
Kredit, og om der må bestilles
En erhvervskunde køber på konto. Det betyder at der findes et loft, og at loftet kan være opbrugt.
Skal shoppen kunne sige nej, skal den vide tre ting som ikke står i en produktkatalog:
Hvad kundens grænse er.
Hvor meget der allerede er trukket på den, inklusive ordrer der er afgivet men ikke faktureret.
Om kunden er sat i bero, fordi noget er forfaldent.
Den slags ændrer sig mens dagen går. En kopi der er hentet i nat, er ikke et svar på det spørgsmål.
DET KUNDERNE FAKTISK BRUGER
Den vigtigste knap i en B2B-webshop hedder som regel det samme som sidst. Den slår både søgefelt og produktbilleder.
Genbestilling er hele forretningen
En privatkunde leder efter noget nyt. En indkøber bestiller det samme som i sidste måned, og vil helst være færdig på et minut.
Derfor er ordrehistorikken ikke en ekstrafunktion i en B2B-shop. Den er forsiden. Kunden skal kunne se hvad der er købt før, lægge det i kurven igen, og se hvad det koster nu, ikke hvad det kostede dengang.
Historikken ligger i økonomisystemet, sammen med de ordrer der er lagt ind af en sælger over telefonen. Kan shoppen ikke se dem, ser kunden kun halvdelen af sin egen historik, og så holder den op med at blive brugt.
Hvem hos kunden må købe
Hos en erhvervskunde er der flere der bestiller, og de skal ikke kunne det samme. En værkfører bestiller til sin egen afdeling, mens en indkøbschef skal kunne se hele huset. Nogen skal måske godkende inden ordren sendes.
Her hjælper økonomisystemet ikke af sig selv. Business Central kender kunden som ét debitorkort. Det er ikke en organisation med navngivne personer der har hver sin adgang, og den struktur bor i webshoppen.
To af de oplysninger man skal bruge, ligger dog allerede i systemet. Kundens leveringsadresser står på debitorkortet, så en ordre kan sendes til den rigtige afdeling. Ingen behøver skrive adressen i et fritekstfelt. Dimensionerne på kunden er den måde man mærker et køb med afdeling eller projekt. Så kan fakturaen deles op internt hos kunden bagefter.
Tegn det som en beslutning om kundens egen organisation og ikke som en liste over knapper. Hvem må se priser, hvem må bestille, hvem godkender, og hvad sker der når nogen stopper. Det sidste spørgsmål glemmer de fleste, og det er også det eneste med en sikkerhedskonsekvens.
Kopi eller live
Det er valget som alt det ovenstående peger hen imod.
Kopien henter data fra Business Central med et fast mellemrum og gemmer dem i shoppen. Shoppen bliver hurtig og kører videre selv om ERP-systemet er nede. Prisen er at der findes to udgaver af sandheden, og at de driver fra hinanden på de felter der ændrer sig tit.
Den live forbindelse spørger Business Central i det øjeblik kunden kigger. Prisen er den der står i systemet, og kreditgrænsen er den der gælder nu. Til gengæld mærker kunden det, hvis systemet har en tung dag.
De fleste ender et sted midt imellem: varetekster og billeder kopieres, fordi de sjældent ændrer sig, mens de felter der flytter sig i løbet af dagen hentes live. Pointen er at valget træffes felt for felt, ikke én gang for hele shoppen.
Spørg om det her
Vis mig to kunder med forskellig pris på den samme vare. Hvor kommer forskellen fra, og hvad skulle der til for at ændre den?
Hvad sker der, når kreditgrænsen er nået midt i en bestilling?
Kan kunden se en ordre som en sælger har lagt ind for dem?
Hvad sker der, når Business Central er nede? Kan der stadig kigges, og kan der stadig bestilles?
Hvor mange steder skal en ny vare oprettes? Er svaret mere end ét, er det svaret på et andet spørgsmål end det I stillede.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad skal en B2B-webshop kunne, som en B2C-webshop ikke skal?
Fire ting. Den skal vise en pris der afhænger af hvem der kigger, fremfor én pris til alle. Den skal kende kundens kreditgrænse og kunne sige nej. Den skal vise ordrehistorikken, så der kan genbestilles. Og den skal vide hvem hos kunden der må købe hvad. Alle fire oplysninger bor i økonomisystemet.
Hvorfor kan webshoppen ikke bare have sin egen prisliste?
Den kan godt. Det holder bare kun så længe ingen ændrer noget. En prisliste i shoppen er en kopi af en beregning, og beregningen bor i økonomisystemet sammen med kundens aftale og kampagnernes slutdatoer. Når en sælger forhandler en ny pris, sker det i Business Central. Om den ændring når over i shoppen, afhænger af en integration ingen kigger på, før en kunde ringer og siger at der stod noget andet på skærmen.
Hvad betyder kreditgrænsen for en webshop?
Den afgør om kurven overhovedet må sendes. Tallet flytter sig hver gang en faktura rammer kontoen, og hver gang kunden betaler, så det er ikke noget en shop kan kende fra i nat. Bliver grænsen ikke tjekket på selve bestillingstidspunktet, opdages det først når ordren ligger i Business Central og ikke kan frigives. Til den tid har kunden forsåvidt fået en kvittering, og nogen skal ringe og tage den tilbage.
Skal data kopieres ud til webshoppen eller hentes live fra Business Central?
Som regel begge dele, men valgt felt for felt. Varetekster og billeder kan kopieres, fordi de sjældent ændrer sig. Alt det der flytter sig i løbet af en arbejdsdag bør hentes live. Grunden er ikke teknisk: en forkert pris i en B2C-shop koster en undskyldning, mens den samme fejl i en B2B-shop er en regning nogen skal forhandle om bagefter.
Hvorfor er ordrehistorikken så vigtig i en B2B-webshop?
Fordi den er genvejen. Jo færre klik der er fra login til en gentaget bestilling, jo oftere bliver shoppen brugt i stedet for en mail til sælgeren. Derfor skal historikken dække alt kunden har købt, også det der er bestilt over telefonen, og den skal vise prisen som den er i dag, ikke den der stod på den gamle ordre.
Skal vi se på jeres priser og jeres kunder?
Det bliver konkret, når man tager to rigtige kunder og den samme vare, og ser hvad de to skal betale, og hvor det svar kommer fra. Det er som regel nok til at vise om opgaven er en webshop eller en oprydning i prisopsætningen.
Hvad vi bygger på, står på Umbraco og i Business Central webshop. Lagerdelen på tværs af butik og webshop er behandlet i Hvordan kan en webshop dele ét lager med butik og B2B?, og produktdata i Hvad er masterdata til webshop?
Her har vi kilderne fra: Artiklen beskriver hvad en B2B-webshop har brug for, og hvilke spørgsmål valget mellem kopi og live rejser. Den indeholder ingen markedstal, ingen procenter og ingen sammenligning af navngivne produkter. Emnevalget bygger på en måling i Search Console den 30. september 2026 over perioden 29. juni til 27. september. Henvisningerne peger alle på sider på curabis.dk.
